Reportagefotograf i hele verden. Politiken og freelance.
Tine Harden er født nysgerrig. Den nysgerrighed koblet med et godt visuelt øje og en vedholdenhed ud over det sædvanlige har ført hende verden rundt.
Tine har fotograferet i mere end 80 lande – de 24 af dem alene på det afrikanske kontinent, som hun elsker og vender tilbage til igen og igen.
Hun vender også altid tilbage til hverdagen – de forskellige landes kulturer – gamle ritualer – mænd i alle afskygninger – heste – den humoristiske og absurde verden og meget ofte kroppe i sportslige udfoldelser.
Bøger, priser og foredrag
Tine Harden har udgivet flere bøger: “En aften jeg aldrig glemmer” – om balletdanseren Heidi Ryom´s sidste aften som aktiv danser på det Kgl. Teater.
“Victor Borge“ om den verdensberømte danske entertainer, som Tine Harden fulgte rundt i verden igennem 2 år. Og “A Kick out Of Africa” om fodbold i 13 forskellige afrikanske lande.
Desuden har hun arbejdet tæt sammen med forfatter Carsten Jensen, journalist og forfatter Lone Kuhlmann og journalist og forfatter Maise Njor om flere udgivelser.
Tine Harden har haft mange udstillinger i Danmark og i udlandet, og det er også blevet til et stort antal priser igennem en mere end 30 år lang karriere som fotograf.
Eksklusiv fotokunst © 2022 All rights reserved.