Jeg var i Rom i februar 1989. En dag midt i ugen forsvandt vinterens kølighed, og solen begyndte at varme.
Det var som om Rom vågnede. Ud myldrede romerne og indtog de gader og pladser, som de i vinterens løb kun nødigt opholdt sig på i længere tid.
På Piazza di Spagna myldrede det med romere, som for en aften fortrængte turisterne og bare sad på trappen, tænkte, snakkede, lyttede og i det hele taget bare nød, at kunne være ude kun iført en tynd jakke.
Det var så inspirerende og overvældende at opleve romerne genindtage deres by, at jeg ikke kunne lade være med at fotografere. For min egen skyld – ikke på bestilling fra kunder.
Faktisk var det så stor en oplevelse, at genfinde glæden ved bare at fotografere, at jeg året efter søgte et ophold i Bikubenfondens lejlighed i Rom og var så heldig at få den tildelt i tre forårsmåneder i 1991 med netop det formål – at fotografere for min egen skyld.
