En kondemneret ejendom i Ryesgade 58 blev i 1983 besat af en gruppe unge bz-ere. Det lykkedes dem at blive boende i huset i tre år, men i september 1986 havde Ungbo, der ejede ejendommen, tabt tålmodigheden og bad alle bz-ere forsvinde fra huset på en nærmere dato i september. I stedet for frivilligt at opgive deres besatte hjem, så barrikaderede de sig bag skurvogne, pigtråd, bjælker, halmballer, bildæk, affaldscontainere og meget mere. En så voldsom barrikadering var aldrig tidligere set i bz-bevægelsens levetid.
I de ni dage, hvor Ryesgade fuldstændig var spærret af, nåede der at komme et dagligliv bag barrikaderne. Der boede jo også “almindelige” mennesker i nabohusene, og de blev taget som en slags gidsler. Det var naturligvis noget, som politikerne på Rådhuset brugte til at stille bz-erne i et dårligt lys, at de skræmte de andre beboere i gaden.
Jeg var ofte bag afspærringen og oplevede faktisk en stor harmoni. Det var godt nok lidt specielt, at alle bz-erne gik rundt med elefanthuer på, men flere sad i solen og læste Kafka eller andre store forfattere. Jeg har også et billede af en bz-er med elefanthus, der rækker en formiddagsavis op til en ældre dame i en høj stuelejlighed. Det virkede faktisk som om, at der var en rigtig god stemning mellem bz-erne og flere af de lokale beboere.
Barrikaderingen kunne selvfølgelig ikke tolereres af myndighederne i længden, og da bz-erne efter de ni dage fornemmede, at de stod overfor en kæmpemæssig politiaktion, besluttede de at undgå kampen, og de forlod lige så stille huset – så den store konfrontation blev undgået.
