Det tidlige forår er en tid med forandringer, lige som man går og tror, det er blevet forår, kan en kraftig snebyge forandre landskabet til en barsk vinterverden.
I midten af marts måned for nogle år siden gik jeg en tur i skoven for at fotografere rådyr i snevejr. På hjemturen fik jeg en bonus. Jeg stod i læ bag et træ, da ræven pludselig stod og kiggede på mig. Jeg nåede at tage et par billeder, inden ræven forsvandt i det tætte krat.
Det var en fantastisk oplevelse, ræven i perfekt forening med det vinterlige landskab. Billedet har en utrolig dybde og stemning, det er et af de øjeblikke, som jeg hele tiden er på jagt efter, som opstår pludseligt og uventet, men sådan er livet. Det her billede er tidsløst, og man bliver aldrig træt af at se på det, det skal nydes i stort format på væggen. Så kan man jo tænke på alle de oplevelser, som venter derude.