Havet minder os om, at tingene ikke har nogen essens eller et permanent selv, at menneskeliv opstår og opløses – som bobler.
Et par steder i verden har naturen dannet strukturer af koralrev, så “huller” i revet skaber et roligt område, beskyttet mod havet ved de omkringliggende koralrev. Disse steder refererer vi til som blå huller.
Et af de mest berømte er det blå hul i Sinai i Rødehavet. Det er 90 meter dybt og en mekka for freedivere, folk der dykker dybt ind i havet kun med den luft, de har taget med fra overfladen.
Jeg synes, det er fascinerende, hvordan mennesker kan blive ét med havet, at vi imod alle odds kan færdes der, hvor det virker så ulogisk for os – i et fremmed miljø uden luft. Undervandskabningernes verden.
